Søsterloge nr. 37 Våren blev stiftet den 27.  september 1953. Logen fylder i 2018 -  65 år.

Våren er kommen og venskab vi fandt,

Kærlighedskransen af søstre vi bandt,

Sandhed vi gav vor forening som pant.

Våren skal leve, Våren skal gro,

Våren vi giver vore styrke og tro.

Med dette lille vers af en ukendt forfatter blev Rebekkaforeningen Våren stiftet den 4 november 1952 af 23 søstre og 5 brødre fra Rebekkalogenr. 11 Leonora Christine.

Odd Fellow Palæet blev hjemsted for Foreningen.

Den. 16 september 1953 var søstre og brødre til deres sidste møde i Rebekkaloge nr. 11 Leonora Christine, for derefter den. 27 september 1953 at mødes igen for at instituere

Rebekkaloge nr. 37 Våren.

Ved denne institution blev følgende indsat:

Str. Dagny Vejre som Overmester

Str. Ingrid Steenberg som Undermester

Str. Anna Henriksen som Sekretær

Str. Anna Kristina Christensen Som Skatmester

Str. Vera Jensen som Ceremonimester

Str. Anna Preben Jensen som Inspektør.

Logen blev institueret på smuk og ritualmæssig vis af Storlogen med besøg af mange loger. Vi modtog mange dejlige gaver og formuen var på kr.  5.575,00

Den 16 februar 1963 fik Våren en datterloge nr. 43 Klippen på Bornholm.

Den 10 december 1966 fik Våren endnu en datterloge i Helsingfors, den fik navnet Rebekkaloge nr. 2 Sofia Mannaheim.

Vi fik også en datterloge i Stockholm, som blev stiftet den 29 april 1967 som fik navnet Rebekkaloge nr. 2 Kristina.

Våren har også 2 venskabsloger - Rebekkaloge nr. 5 De syv Stjerner i Bergen og Rebekkalge nr. 18 Ragnhild i Oslo. 

Logen fik også sin egen fødselsdagssang skrevet af br. Jørgen Kock.

Vårens fødselsdagssang - Melodi: Der bor en bager...

Nu vil vi hylde vor kære søster.

i sang vi oplader vore røster,

Vi håber, at du i dag må ha

den allerdejligste fødselsdag.

 

Tillykke ønskes med fødselsdagen,

Der fik du atter et år på bagen,

og før vi slutter, så skal du ha 

Det høje trefoldige hurra